Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Se HTC One (M8) ved siden af (M9)

Se HTC One (M8) ved siden af (M9)

Et nyt læk af HTCs nye flagskib er dukket op, hvor man kan se den sammenlignet med sidste års version

Bagsiden af HTC One (M9), der kom frem tidligere på ugen
Bagsiden af HTC One (M9), der kom frem tidligere på ugen

Redaktøren på det franske site nowhereelse.fr har været på Twitter med endnu et billede, der skulle vise den kommende HTC One (M9). Denne gang er den fotograferet ved siden af sidste års flagskib, så vi kan lave en hurtig sammenligning.

Læs også: HTC One (M9) måske fanget på billeder

Som Steve Hemmerstoffer selv har pointeret på billedet, så er der tre primære områder, hvor HTC har lavet ændringer - i hvert fald på forsiden.

Kameraet ser anderledes ud og skulle være gået over til HTCs UltraPixels. Derudover er kanterne i siderne blevet markant mindre, og det samme er bjælken i bunden, hvor HTCs logo befinder sig.

Læs også: HTC måske klar med wearable alligevel

Hvis billederne af telefonerne er repræsentative, så kunne det se ud til, at skærmstørrelsen kan få et lille nøk opad fra de 5”, som HTC One (M8) lige nu er på. Rygterne går dog på en 5” skærm, ligesom forgængeren, så det kan være billederne, der snyder.

De fleste regner med, at HTC vil vise deres nye flagskib frem omkring MWC, og HTC har allerede sendt en invitation ud, som kalder pressen sammen den 1. marts - dagen før den store konference.

Billede fra @stagueve
Billede fra @stagueve
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Rune Lauritsen 22-01-2015 10:57:01

jeg håber personligt at den nye M9 ikke kommer til at ligne M8 som vist for oven ... især ikke med baren med HTC logoet på i bunden... for jeg tror personligt at det ikke vil gavne dem at lave den så identisk som M8 ...men nu må vi jo se XD XD

4 2

Om brug af cookies