Se hvornår din Lumia-smartphone får Windows 10 Mobile

Et teleselskab afslører, hvornår mange af Nokia og Microsofts Lumia-smartphones bliver opgraderet til det nye Windows 10 Mobile.

Se hvornår din Lumia-smartphone får Windows 10 Mobile

Det har længe været uklart præcist hvornår Windows 10 Mobile ankommer til de mange Lumia-smartphones, der først er produceret af Nokia og sidenhen af Microsoft.

Tilbage til juni forlød det, at Windows 10 til smartphones ville finde vej i denne måned, men tre måneder senere måtte Microsoft udskyde udrulningen til december.

Læs også: Microsoft: Windows 10 udgives til telefoner i december

Den seneste udmelding stemmer helt overens med hvad lækkede billeder fra polske teleselskab, Orange, viser. Det er hjemmesiden wpworld, der har fået tilsendt skærmbilleder for alle Lumia-smartphones, der på nuværende tidspunkt kører med Windows Phone 8.1

Disse skærmbilleder indeholder ugenumre for, hvornår Windows 10 Mobile rulles ud, og heraf fremgår det, at det kommer til at ske ad to omgange.

Windows 10 Mobile

Første udrulning i uge 51

Den første udrulning vil ifølge de lækkede billeder ske i uge 51 i år, hvilket vil sige begyndende fra mandag den 14. december. Listen består af én Microsoft-model og fire fra Nokia:

  • Microsoft Lumia 640
  • Nokia Lumia 630
  • Nokia Lumia 635
  • Nokia Lumia 735
  • Nokia Lumia 830

Derudover vil der ske endnu en udrulning, men først syv uger senere. 10 modeller vil modtage Windows 10 Mobile fra mandag den 1. februar ifølge Oranges oplysninger – igen en enkelt Microsoft-telefon, hvoraf resten er Nokia:

  • Microsoft Lumia 532
  • Nokia Lumia 1020
  • Nokia Lumia 1320
  • Nokia Lumia 520
  • Nokia Lumia 625
  • Nokia Lumia 720
  • Nokia Lumia 820
  • Nokia Lumia 920
  • Nokia Lumia 925
  • Nokia Lumia 930

Disse to bølger tæller 15 Lumia-smartphones. Det betyder, at Nokia Lumia 530 og 1520 står tilbage. Det skyldes, at der ikke fremgår nogle datoer på det lækkede billeder. Ifølge GSMArena er forklaringen, at disse to modeller sælges som ulåste varianter, og derfor skal opdateringerne ikke igennem teleselskabet først.

Ifølge Microsoft består en foreløbig liste, ud over de første, af nedestående enheder, som vil få Windows 10 Mobile som de første:

  • Lumia 430
  • Lumia 435
  • Lumia 532
  • Lumia 535
  • Lumia 540
  • Lumia 640XL
  • Lumia 930 

Som altid skal sådanne oplysninger tages med et gran salt, da billederne i teorien kan fabrikeres af enhver. Hvad der taler for rygtet er datoerne, som passer med Microsofts seneste udmelding. De specifikke enheder, der får opgraderingen først, er dog lidt modstridende og taler derfor mod rygtet.

Hvad tror du? Virker det sadsynligt, at Windows 10 Mobile udrulles sådan som teleselskabets oplysninger viser det?

Fortsættelse af sagen

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 23/10/2015 blev sagen bragt videre med sagen om Alle smartphones dumper i antennetestKlik her og læs historien.. Få også seneste nyt om emnet her..