Se Lenovos 27-tommer “hjemmetablet” i aktion

CES-messen har et væld af nye produkter. Her ser vi nærmere på en 27-tommer Lenovo-pc med tablet-inspiration.

Se Lenovos 27-tommer “hjemmetablet” i aktion

Hvordan ser en overdimensioneret Windows-tablet ud? Lenovo har benyttet CES-messen i Las Vegas til at give et bud.

Computerproducenten har således præsenteret en 27-tommer hjemme-pc ved navn IdeaCentre Horizon, der også inkluderer de touchvenlige egenskaber og muligheder ved en tablet.

Skærmopløsningen er 1920×1080 pixels, og derudover tæller specifikationerne Intel Core i7-processor, 8GB DDR 3 RAM, 1TB lagerplads og Nvidia GeForce GT 620M 1GB-skærmkort.

Spilproducenter som EA og Ubisoft har udviklet specialtilpassede spil til Horizon, og da styresystemet er Windows 8, er der selvfølgelig også mulighed for at installere meget andet til underholdning, kreativitet og arbejde.

Man skal kunne løfte mere end otte kilogram for at flytte rundt på Horizon, så mobilitetsdelen fra en tablet er meget begrænset. Batteritiden skulle være et par timer, hvis man tager enheden ud af strømforsyningen.

Frigivelsen forventes at ske i løbet af foråret. Den forventede udsalgspris er cirka 1.700 dollars – det vil sige knap 10.000 kroner direkte omregnet.

Lenovo er ligeledes på vej med en variant, der er udstyret med en 39-tommer skærm. Foreløbig holder selskabet imidlertid specifikationerne tæt til kroppen.

Du kan se Lenovo Horizon 27-tommer i aktion nedenfor.

Sidste opdatering af historien

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden gik videre med historien. 27/12/2012 tunede vi igen ind på emnet med en artikel om Tapatalk HD til Android-tablets klar i beta – Læs den her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..