Se Paradise og live sport på mobilen

APP-TIP: Med Viaplay på mobilen får du adgang til et bredt udvalg af Viasats programmer, blandt andet Paradise Hotel, Luksusfælden og live sport.

Se Paradise og live sport på mobilen

Holder du af at se programmer fra Viasat, som For Lækker Til Love, Paradise Hotel, Luksusfælden osv., så er der gode nyheder.

Viasat arbejder nemlig på at gøre deres indhold tilgængeligt på de mobile platforme.

En Viaplay applikation har set dagens lys i Android Market, mens iPhone og iPad brugerne må nøjes med en mobil website.

– “Årsagen er, at Apple skal have 30 procent af alt vores omsætning. Det betyder, at vores forretning hænger dårligt sammen på Apples platform,” lyder begrundelsen fra Bo Bergstedt, produktchef for Viaplay.

Ikke alt indhold er mobilt

På grund af udfordringer omkring TV-rettigheder, er det ikke alt indhold Viasat har mulighed for at tilbyde på mobilen.

– “Vi arbejder på at gøres vores indhold tilgængeligt på alle platforme. Men der er både tekniske og rettigheds-mæssige problemer. Men vores mål er, at man skal kunne se det samme alle steder, “ fortæller Bo Bergstedt til Mobilsiden.dk

Viaplay virker på både mobiler og tablets, og kan tilgås enten via applikationen på Android-enheder, eller den mobile website der hedder mobil.viaplay.dk

Priserne på programmerne starter på ni kroner. Viasat-kunder med den store Danmarks-pakke har gratis adgang til Viaplay.

Eksternt link:
 – Mere om Viaplay på mobilen  

Læs også:
 –  Stofa TV til iPhone er MUST have app (test)

Viaplay, Viasat
Viaplay på Android. (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk