Se Samsung Gear VR

Der er eftrehånden lagt i kakkelovnen til noget af en begivenhed til Samsungs Unpacked 3. september

Se Samsung Gear VR

Den 3. september holder Samsung deres Unpacked-begivenhed, og der er efterhånden ved at være lagt op til noget stort. Ud over Galaxy Note 4 og muligvis Gear 2, så kommer Samsung Gear VR også forbi, og The Verge har opsnappet et billede af brillerne.

Gear VR er Samsungs bud på virtual reality, og den ser ud til at fungere, som forventet med en smartphone holdt foran øjnene, som så udgør det billede af det virtuelle landskab.

Læs også: Samsung driller igen Apple med batteritid

The Verge stemmer i med de tidligere rygter om, at det meste af funktionaliteten vil komme fra telefonen, der spændes på brillerne og så kobles til Gear VR, ligesom de også mener at vide, at Gear VR også vil komme på scenen den 3. september.

Med både en ny telefon, et sæt virtual reality-briller og muligvis også et nyt smartwatch, der muligvis kan blive vist frem 3. september til Unpacked, ser det ud til, at det bliver en dato, der skal sættes en ring om i kalenderen.