Se Samsungs galakse – dengang og nu

Den koreanske tech-gigants Galaxy-serie har ændret ansigt siden start, og denne video viser ændringer fra førstefødte galakse.

Se Samsungs galakse – dengang og nu

Mobilbranchen kræver innovation og forandring af producenterne. Ved at forny potente opskrifter, sikrer de store producenter sig forbrugernes fortsatte gunst.

Når nye serier kommer til verden, fornys de enten flere gange om året i forskellige udformninger, eller også lægges de under en omhyggelig smedehammer, der har i sinde at skabe den perfekte cocktail i en smartphone.

Det er nu 5 år siden, tilbage i 2010, hvor Samsung afgav deres bud på en kompetent modstander til det voksende smartphone-marked. Samsung Galaxy S blev født.

Læs også: Samsung Galaxy S – kæmpetest af Samsungs power-mobil

Der var engang en tid, hvor telefonen ikke krævede begge hænders opmærksomhed. Samsung Galaxy S herskede nemlig kun over en 4” skærm med beskedne 480 x 800 pixels, der blegner i forhold til nutidens standard.

Selv dengang anvendte Samsung den farvestærke Super AMOLED-teknologi. Med færre pixels at skubbe rundt, krævede denne nyfødte også kun en 1 GHz single-core processor.

Læs også: Samsung Galaxy S II – den fedeste Android-mobil

Gennem tiden er skærmen og opløsningen vokset, kernerne er flerdelte og kameraets megapixel-mængde er gået opad.

Efter mange års feedback og hårdt arbejde, er vi nu nået til Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, der bryster sig af pixelspækkede skærme i aluminiums- og glasstøbte kroppe, indeholdende 8 kerners råstyrke og meget mere.

I Samsungs officielle video herunder kan du se udviklingen af deres stjernemobil.