Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Se South Park lave parodi på freemium genren (video)

Se South Park lave parodi på freemium genren (video)

Freemium genren indenfor mobilspil har de sidste år taget fart, til stor irritation for mange. Se South Parks hysterisk morsomme opsummering af genren.

Gennem de sidste mange år har der været en stigende tendens for spiludviklerne at basere deres spil på den såkaldte freemium model. Spillene er ganske gratis at download og spille, men brugeren anspores hurtigt til at bruge penge for virkelig at komme i gang med spillet og nå de sidste baner.

Et af de mere gængse eksempler er Candy Crush, spillet er ganske gratis, men langt de fleste jeg har snakket med som har spillet spillet, er på et eller andet tidspunkt bukket under og betalt nogle penge for at komme forbi et bestemt niveau eller få ekstra liv.

En af de seneste episoder af South Park sætter lys på modellen idet nogle kyniske bagmænd har fået børnene til at spille et Terrence and Phillip spil hvor man konstant skal betale penge for at gøre noget.

De kyniske bagmænd forklarer, at man før i tiden betalte penge for et spil som man kunne nyde, hvorimod man i dag får spillet gratis, og skal betale for at det ikke er elendigt.
Det sættes naturligvis lidt på spidsen, men ikke desto mindre synes jeg at videoen er ganske underholdende, og så er jeg ganske enkelt ikke meget for freemium modellen generelt. Jeg betaler hellere et par dollars for et spil for at få hele oplevelsen uden at skulle kaste flere penge efter udviklerne fra tid til anden.

Kilde: Boy Genius Report



Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies