Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Se Teslas nyeste autopilot undgå et biluheld [VIDEO]

Se Teslas nyeste autopilot undgå et biluheld [VIDEO]

En farlig situation blev sikkert afværget takket være Teslas autonome køreteknologi

Foto: Twitter.com

Da bilproducenten Tesla lancerede nyeste udgave af deres autopilot, døbt Autopilot 8.0, introducerede selskabet mange forbedringer til den semi-autonome cruisecontrol.

Ud over at holde farten, banen og at levere automatiske baneskift, viser funktionen sig at være særdeles effektiv til at reagere på farlige forhold som et sammenstød bare få dusin meter fremme.

I en video delt af Frank van Hoesel, ejeren af en hollandsk model X, ses det, at bilen på autopilot er i stand til at registrere og reagere på et sammenstød længe før de øvrige bilister på den hollandske A2 motorvej. Det er til trods for, at Teslaen befandt sig i overhalingsbanen med en marchfart på 114 km/t.

Bag den kvikke respons er Teslaens evne til at registrere en reduktion i de forankørendes hastighed - endda før, at sammenstødet finder sted.

Læs også:  Bekræftet: Apple arbejder på selvkørende bil

Video vækker tillid

Efter at videoen blev delt på Twitter tidligere på ugen, har Teslas aktie oplevet et mærkbart løft i selskabets aktie på omkring 5 procent.

Teslas pointerer dog selv, at deres semi-autonome fartpilot ikke vil kunne imødekomme enhver faresituation og insisterer på, at føreren af bilen skal have hænderne på rattet - selv når bilen kører med autopiloten slået til.

Se også:  Google stifter selskabet Waymo - til selvkørende biler

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies