Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sej SMS pige vinder DM

Sej SMS pige vinder DM

13 piger og én dreng havde kvalificeret sig til finalen i DM i SMS. Og det blev også en pige, der løb sejren.

Ikke helt uventet var det teenagepigerne, der dominerede det første officielle DM i SMS.

13 piger og en enkelt dreng havde kavlificeret sig til finalen, der blev afholdt i Lyngby Storcenter i weekenden.

LÆS OGSÅ: DM i SMS 

Det blev 18-årige Anilla Luvin fra Amager der havde de hurtigste fingre på dagen og dermed løb med førstepræmien på 15.000 kroner.

Sort finaletekstbesked

Teksten som vinder Anilla Luvin sendte afsted på præcis 19,775 sekunder var:

”The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious freshwater fish in the world. In reality they seldom attack a human.”

- "Jeg ramte dagen, og det gjorde udslaget i dag, hvor de bedste sms’ere fra hele Danmark var samlet. Samtidig har jeg trænet hårdt op til finalen, så jeg vidste, at jeg kunne komme op med en god tid," sagde en glad Anilla Luvin.

Ingen verdensrekord

Ved afholdelsen af Danmarksmesterskabet i Lyngby Storcenter var der også en repræsentant fra Guiness Rekordbog til stede.

17-årige Louise Isaksen fra Helsingør skulle nemlig forsøge at slå verdensrekorden. Men forsøget mislykkedes desværre med søllre 0,8 sekund.  
 
- "En verdensrekord havde selvfølgelig været prikken over i’et, men vi kan se tilbage på et danmarksmesterskab, hvor der har været stor deltagelse," fortæller arrangørerne bag DM i SMS.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Magnus 19-11-2010 22:42:16

"Jeg ramte dagen..." lol, nærmere tasterne :)

0 0

Om brug af cookies