Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Seks 'sikre' Samsung Galaxy Note 7-mobiler går op i flammer

Seks 'sikre' Samsung Galaxy Note 7-mobiler går op i flammer

Nye, ombyttede eksemplarer af Samsung Galaxy Note 7 har stadig alvorlige problemer. Hele seks nye udgaver er i weekenden gået op i flammer.

Foto: Itworld.co.kr

Lanceringen af dette efterårs Samsung-topmodel Galaxy Note 7 har været alt andet end optimal for Samsung.

I et forsøg på at overhale Apple inden om med en endnu tidligere lancering af telefonen end sidste år er der sneget alvorlige produktionsfejl ind i telefonen, der har fået batteriet til at kortslutte, overophede og bryde ud i flammer.

Samsung tacklede problemerne ganske hurtigt den 2. september, hvor producenten tilbagekaldte alle hidtil 2,5 mio. solgte eksemplarer. Sidenhen er salget i flere dele af verden genoptaget, efter et stort parti af Note 7 er blevet produceret forfra med et nyt batteri, der ikke har samme problemer.

Læs også: Fly evakueret efter eksplosion af en “sikker” Note 7

Det har i hvert fald været meldingen fra Samsung, men noget tyder på, at de 'sikre' udgaver af Note 7 ikke er så sikre alligevel. Den første historie om et tilfælde af en ny, ombyttet Note 7, der gik op i flammer, kom frem i fredags. Sidenhen er der i løbet af weekenden sket yderligere seks tilfælde, der peger i retning af, at problemerne bestemt ikke er forsvundet endnu.

De mange tilfælde af nye, ombyttede udgaver af Note 7, der ifølge Samsung bør være sikre, viser sig altså stadig at være ramt af problemer.

Læs også: Avis: Samsung stopper produktionen af Note 7 igen

Spørgsmålet er så, om det rent faktisk har været batteriproducenten Samsung SDI, der i første omgang havde kvalitetsproblemer, eller om årsagen skal findes et andet sted i telefonen, nu hvor telefoner med batterier fra den anden batteriproducent, Amperex Technology Limited, øjensynligt også døjer med samme problem.

Samsung har ifølge den sydkoreanske avis Yonhap News allerede valgt at stoppe produktionen af Note 7, men producenten har endnu ikke meldt officielt ud, at problemerne gentager sig.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies