Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Send en fodbold til udsatte børn i Sierra Leone

Send en fodbold til udsatte børn i Sierra Leone

Støt en god sag - samtidigt med du er godt underholdt og udfordret i ny fodboldapplikation fra Hummel.

En ny applikation fra det populære danske firma Hummel, ”Hummel Football Game”, giver nu brugerne muligheden for, at sende ”rigtige” fodbolde af sted til udsatte børn i Afrika, og hjælpe dem med at ændre verden gennem sporten.

Hummel Football Game er et af de første spil nogensinde, der kombinerer gaming med social ansvarlighed.

Brugernes resultater har direkte indflydelse på dagligdagen i Sierra Leone i Afrika, da Hummel sender rigtige fodbolde af sted, når brugerne formår at vinde 11 bronzepokaler. Hummels mål er at fylde en container med 10.000 fodbold.

Spillet tager udgangspunkt i de fodboldklubber, som Hummel er sponsor for. Derfor foregår spillet også på de respektive hjemmebaner. Det er klubberne Christiania, Afghanistan, Roskilde Festival, Sierra Leone, AGF, Brøndby, FC St Pauli og Mersin.

Brugeren er angriber, som skal ”slide” fingeren hen over skærmen for at score – og jo flere mål der scores jo flere point får man. Og alt efter hvor mange point man får, belønnes man med en pokal i enten guld, sølv eller bronze – og det er de pokaler, som i sidste ende udløser en bold sendes til Sierra Leone.

Ihærdige spillere har allerede siden spillet blev tilgængeligt gjort, at Hummel har sendt mere end 300 fodbolde til det vestlige Afrika.

Det er muligt, at sende én bold af sted per enhed, så det er bare om at installere spillet på alle de enheder du har.

Hummel Football Game er gratis at downloade og findes både i Apples App Store og Google Play Store.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies