Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Send penge til vennerne med Facebook Messenger

Send penge til vennerne med Facebook Messenger

Facebook går ind i kampen om mobilbetaling med en ny funktion til chatsamtalerne på din computer og smartphone.

Facebook træder ind på et nyt marked med introduktionen af Facebook Pay, som er en nem måde at sende penge til vennerne omkring dig.

For knap et halvt år siden blev betalingsfunktionen spottet i Facebook-koden uden dog at fungere, men nu har Facebook officielt meddelt funktionens ankomst.

Facebook Pay er integreret direkte i Messenger-appen på din iPhone og Android-enhed samt web-udgaven på computeren. Det bliver dermed endnu nemmere at skulle sende et lille beløb til dine venner og omgangskreds i en fart.

Læs også: Facebook Messenger runder stor milepæl

På din smartphone er funktionen placeret som et $-ikon mellem diktafon- og thumbs up-ikonet i menulinjen under en samtale. Ikonet fører dig til en skærm, hvor du blot skal angive beløbet og trykke ”Betal”. Straks havner pengene hos din ven og kan ses i samtalen.



Den nemme betaling gennem Facebook forudsætter, at begge parter har angivet et kreditkort i Facebook Messenger-appen. Første gang du forsøger at sende et beløb, skal du tilføje et kreditkort. Det samme bliver modtageren bedt om første gang et beløb tjekker ind.

Desværre lanceres Facebook Pay kun i USA indtil videre, og selv de amerikanske Facebook-brugere må vente med at tage funktionen i brug indtil de kommende måneder.

Uden en indtræden på det danske marked kan Danske Bank med MobilePay derfor ånde lettet op, idet banken slipper for hvad der kan blive den største konkurrent - indtil videre i hvert fald.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies