Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Seneste OnePlus opdatering kan ødelægge batteritiden

Seneste OnePlus opdatering kan ødelægge batteritiden

En fejl i CyanogenMod styresystemet gør at telefonen bruger væsentligt mere batteri end vanligt.

Hvis du netop har fået OnePlus opdateringen XNPH30O, så har du måske opdaget at telefonen ikke holder så længe på en opladning som den plejede at gøre, i så fald er du bestemt ikke den eneste.

CyanogenMod har en tråd på deres forum med over 100 kommentarer på området, og det lader til at de har identificeret problemet. Der lader til at være et problem både med proximity-sensoren og det modul som styrer strømforbruget

På den positive side er der angiveligt ved at være styr på begge problemer og CyanogenMod vil derfor skynde sig at skubbe en opdatering ud, præcis hvornår det ender med at være på vores OnePlus telefoner vides ikke umiddelbart.

Det øgede strømforbrug er nok til at det kan mærkes i det daglige brug, men ikke helt nok til at telefonen hverken bliver varm eller decideret ubrugelig. Uanset hvad venter vi i spænding på en opdatering så batteriforbruget kan komme ned på det oprindelige niveau.

Kilde: Android Police


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies