Serv dig i tennis-finalen med din iPhone

App Store har fået et nyt tennisspil, som kan give sommeren ekstra Wimbledon-stemning.

Serv dig i tennis-finalen med din iPhone

I denne Wimbledon tid har spilproducenten Gameloft lanceret et nyt tennisspil kaldet Real Tennis 2009 til Apples populære iPhone.

Der er otte forskellige spillere at vælge imellem, og kampene kan udspille sig på tre forskellige underlag: Græs, grus eller kunstunderlag.

I Real Tennis 2009 er der ligeledes mulighed for at spille multiplayer på et lokalt Wi-Fi-netværk. Inden længe skulle der komme en opdatering, der gør det muligt at udfordre spillere fra hele verden.

I App Store kan man også finde andre tennisspil, deriblandt Rafa Nadal Tennis, TouchSports Tennis ’09 og 2009 Tennis.

Real Tennis 2009 koster 30 kr., og du kan se en promotionsvideo ved at klikke her.