BYD Dolphin Mini bliver Danmarks nye billigste elbil

BYD vil være størst i Europa, og det skal den billige Dolphin Mini være en genvej til. Dolphin Mini forventes at blive den billigste elbil i Danmark.

BYD Dolphin Mini bliver Danmarks nye billigste elbil

En forventet højere toldsats får ikke BYD til, at lægge en dæmper på deres udvidelsesplaner på det europæiske marked. Det næste våben fra BYD er den lille hatchback Dolphin Mini, der kan koste fra kun 150.000 kr.

Se også: De billigste elbiler på vejene i Danmark

Dolphin Mini: Elbil til kun 150.000 kr.

En elbil til 150.000 kr. er noget, der nok skal få mange danskere til at kigge en ekstra gang. Det finder man hverken hos Volkswagen, Skoda, Tesla eller andre af de mest populære producenter, men det gør man derimod snart hos BYD.

Det forventes nemlig at blive en realitet, når BYD lancerer deres mindste elbil, Dolphin Mini i Danmark.

Dolphin Mini er en såkaldt mikrobil, eller lille bybil, og helt elektrisk hatchback med fem siddepladser. Det er ikke på specifikationerne den imponerer mest, men det er det de færreste små billige bybiler der gør.

I stedet er det på prisen og kvaliteten til prisen, at Dolphin vil være unik. Med en pris i Kina omkring 70.000 kr. forventer vi, at Dolphin Mini vil koste fra kun 150.000 kr. i Danmark.

Dolphin Mini har et nærmest identisk interiør med den større og dyrere Dolphin, der byder på en kabine i flot kvalitet til prisen og masser af inkluderet udstyr.

Læs også: Test og anmeldelse af BYD Dolphin

BYD Dolphin Mini har et LFP-batteri på 30 kWh eller 38,8 kWh, som giver en rækkevidde på 305 km og 405 km efter CLTC-standarden.

BYD tilbyder i forvejen flere elbiler i Danmark, hvor der netop er fokus på prisen og hvor meget man får for pengene. Her er der blandt andet sedanen Seal, SUV’en Seal U, Tang til 7 personer, kompakt SUV’en Atto 3 og hatchbacken Dolphin.

Se også: Alle elbiler fra BYD i Danmark

Vil være Europas største elbilmærke

BYD har store fremtidsplaner på det europæiske elbilmarked. Det er nemlig BYD mål, at blive den bedst sælgende elbilproducent.

Inden 2030 vil BYD være den største elbilproducent i Europa. Dertil vil BYD have produktion af både biler og batterier i Europa. Europæisk produktion vil gøre bilerne mere miljøvenlige, men vil samtidig gøre det muligt for BYD, at undgå kommende højere toldsatser på kinesiske producerede biler.

BYD vil bygge en topmoderne fabrik i Ungarn, der forventes at være klar i 2026. Samme fabrik skal producere batterier til bilerne.

Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Priser og billeder på kommende elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den