Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Skandale sender Telias bestyrelse og direktør ud

Skandale sender Telias bestyrelse og direktør ud

En skandalesag hos Telia Sonera har fået den øverste direktør til at træde tilbage. Bestyrelsen er ligeledes sat på porten.

De danske Telia-kunder er ikke berørt af skandalen i Sverige. (Foto: Mobilsiden.dk).
De danske Telia-kunder er ikke berørt af skandalen i Sverige. (Foto: Mobilsiden.dk).

Svensk erhvervsliv er ramt af en af de værste skandaler i årevis. Det har fået Lars Nyberg, den øverste direktør i Telia Sonera, til at træde tilbage. Desuden er bestyrelsen smidt ud, skriver DR.dk med kilde i Ritzau.

Det er mistanken om bestikkelse, korruption og alvorlige overtrædelser af forretningsetiske regler, der fredag førte til den dramatiske udvikling.

I korte træk handler sagen om, at Telia gennem ”alternative metoder”, har arbejdet på at komme ind på telemarkedet i Usbekistan.

De svenske medier har beskrevet hvordan Telia angiveligt har betalt millioner af kroner til embedsmænd, og til datteren af Usbekistans totalitære præsident Islam Karimov, som bestikkelse.

Telias Danmarks administrerende direktør Søren Abildgaard, har ingen kommentarer til sagen, men ifølge kilder i branchen, får den svenske skandale ingen indflydelse på Telias danske forretning, eller de danske mobilkunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies