Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Skift af teleselskab på ét døgn kører ikke

Skift af teleselskab på ét døgn kører ikke

Det er stadig ikke muligt at skifte teleselskab på ét døgn.

Siden den 25. maj 2011 har teleselskaberne været forpligtet til at give slip på kunderne inden for 24 timer, men det betyder ikke, at man så også på samme tid, kan få et nyt teleselskab.

Mobilselskaberne skal godt nok frigive kunden lynhurtigt, men det nye selskab er typisk ikke gearet til at modtage overflytningen lige så hurtigt. Det skriver Business.dk

- “Hvis ikke teleselskaberne retter ind, så må vi jo se, om loven også kan gøres til en forpligtelse for dem, der modtager numrene,” siger telepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Martin Salamon.

Årsagen til ventetiden ligger ifølge teleselskaberne begrundet i de tekniske løsninger, som det tager tid at implementere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Aske 21-06-2011 22:52:38

Jeg skiftede i sidste uge fra 3 til oister, elektronisk. I går modtog jeg så en mail fra oister om at de havde fået svar fra 3 om at mit nr. ville blive flyttet d. 21/7... det er vel så heller ikke helt efter reglerne eller har jeg misforstået noget?
Min bindingsperiode på 6 måneder hos 3 er overstået

0 0
Carsten 21-06-2011 23:16:22

Mon ikke du har 30 dages opsigelse hos Oister?

0 0
Carsten 21-06-2011 23:16:56

Ups, hos 3 :o)

0 0
Lars Holmgaard 22-06-2011 00:14:00

Der er ingen variabler i den nye lov - afgivende operatør (i dette tilfælde 3) skal flytte numret til modtagne operatør (i dette tilfælde Oister) næste arbejdsdag - og det er uanset om du har en bindingsperiode eller en opsigelsesvarsel.

Det skal dog siges at, hvis du har en bindingsperioden på eks. 4 måneder resterende så skal du betale abonnementet i disse 4 måneder, men selve telefonnumret skal de flytte.

Hvis ikke dette sker skal de betale dagsbøder.

Og så er den faktisk ikke meget længere ;)

0 0
Carsten 22-06-2011 17:08:59

Jeg tror, du helt misforstår scenariet Lars. Du skal huske på, der kun er lovgivet om eksport af numre, ikke import. Og hvis et givet selskab ikke har ændret på deres importprocedure, ændrer den nye lov absolut ingenting.

Der er intet i den nye lov, der tvinger modtagende selskab til at overføre nummeret hurtigere, end de tidligere har gjort. Hvis Aske har 30 dages opsigelse hos 3, vil det derfor hos nogle selskaber være helt naturligt at få en overførselsdag 30 dage efter forespørgslen, såfremt det modtagende selskab ikke har ændret på deres procedurer efter lovændringen (hvilket der intet forkert er i).

Det, Aske så kan gøre, er at spørge Oister, om ikke de har mulighed for at overføre nummeret før. Aske har dog ikke krav på at få nummeret overført før.

Men muligheden foreligger altså hvis Oister vælger at give mulighed for det, og hvis Aske har så travlt med at blive overført, han ikke har noget imod at blive faktureret hos 2 selskaber for den samme periode :o) Det gad jeg personligt ikke, men folk kan jo have deres grunde til det.

Det er i øvrigt det modtagende selskabs pligt at oplyse om sidstnævnte, og du tager i øvrigt fejl, når du tidligere skriver, at det modtagende selskab ikke kan blive sat til at betale kompensation og dagsbøder. Der er nemlig også helt klare regler for, hvor hurtigt der falder engangsbeløb og dagsbøder ved for sen import i forhold til den bekræftede overførselsdato.

0 0
Lars Holmgaard 22-06-2011 19:00:02

Carsten - læs lige mailen igen ;)

"Dette forudsætter dog, at den modtagende operatør (Her Oister) kan/vil indgå aftale om dette. I modsat fald aftales en anden porteringsdag mellem kunde og MO"

og

"Så det vil sige at hvis ikke Oister vil/kan modtage numret tidligere så kommer du ikke videre og kan ikke kræve kompensation ;)"

0 0
Carsten 22-06-2011 21:40:17

Ah, jeg reagerede på dit svar til mig ovenover. Jeg så ikke, du havde korrigeret og fået hele historien med længere nede ;o)

Alt ok.

0 0
Aske 22-06-2011 23:32:28

Hvor er det altså fedt når man kan få gode og fyldestgørende svar på de ting man er i tvivl om! Tusind tak Lars og Carsten! Fedt med sådan nogle kloge hoveder!
Jeg har haft kontakt med oister og de kan ikke flytte mit nr. hurtigere. Manden jeg snakkede med sagde noget om at det var et software/operatør problem for dem. At de simpelthen ikke havde kompetencer til at flytte mit nummer hurtigere end tilfældet er... så den er vidst ikke så meget længere end at jeg må væbne mig med tålmodighed!

Men endnu engang tak for de gode svar!

0 0
Lars Holmgaard 23-06-2011 00:02:24

Hej Aske - Det var så lidt ;)

Og jo ellers et okay svar fra 3 - som alle andre har haft alt for lidt tid til at forberede sig på dag til dag portering.

0 0
Lars Holmgaard 22-06-2011 00:18:36

Lovændringerne omfatter både fastnet og mobilnet for privat- og erhvervskunder.

En kunde, der ønsker portering må ikke stå uden telefonforbindelse i mere end 24 timer.

Enhver kunde kan kræve nummerportering gennemført fra den ene arbejdsdag til udløb af den næste uanset opsigelsesperiode og bindingsperiode.

Dette forudsætter dog, at den modtagende operatør (MO) kan/vil indgå aftale om dette. I modsat fald aftales en anden porteringsdag mellem kunde og MO.

MO sender anmodning til afgivende operatør (AO) om afgivelse af nummer pr. aftalte porteringsdag.

AO skal overholde dette krav uanset om fristen er ved udløb af næste arbejdsdag eller senere.

Afgivende operatør (AO) har krav på, at kunden betaler for opsigelsesperiode og evt. bindingsperiode i henhold til aftalen mellem kunden og AO.

Portering må ikke gennemføres, hvis kunden ikke har givet udtrykkelig accept af at skulle betale for nummeret hos to teleselskaber i en periode. Dette forudsætter naturligvis tydelig information fra MO til kunden om dette.

Kunden kan kræve kompensation, hvis porteringen ikke gennemføres på det tidspunkt, der er aftalt med MO.

Kompensationsvilkår skal fremgå af abonnementsvilkår.

0 0
Aske 22-06-2011 12:08:21

Tak for det fyldestgørende svar Lars!
Har dog lige et forståelsesspørgsmål...
Vil de sige at jeg kan ringe til 3 og "kræve" at de for flyttet mit nr til oister før d. 21/7, eller er det oister jeg skal ringe til?
Og hvis ikke det kan lade sig gøre kan jeg kræve kompensation?

0 0
Lars Holmgaard 22-06-2011 13:35:15

De to selskaber kender jo hinanden udemærket .. så det der er vigtig for dig er passagen "Dette forudsætter dog, at den modtagende operatør (Her Oister) kan/vil indgå aftale om dette. I modsat fald aftales en anden porteringsdag mellem kunde og MO" .. Så det vil sige at hvis ikke Oister vil/kan modtage numret tidligere så kommer du ikke videre og kan ikke kræve kompensation ;)

I bund og grund skal du blot kontakte Oister og sprøge dem om ikke de kan ændre porteringsdato til eks. 23. Juni 2011.

Jeg hører gerne deres svar ;)

0 0
Lars Holmgaard 20-06-2011 23:11:01

Ikke 24 Timer - Den siger næste arbejdsdag.

Det vil sige hvis du går i butikken Fredag kl. 14.00 er afgivende operatør forpligtet til at flytte numret næste arbejdsdag (altså Mandag) kl. 14.00

0 0
KimDotDK 20-06-2011 22:29:00

Fredag efter arbejde, smuttede jeg forbi 3 og købte en ny telefon. Fik et nyt simkort med og besked om at mit nummer ville blive flyttet mandag. Og i dag sidder jeg og skriver fra min nye telefon med det nye simkort i.
Nu er det så værd at nævne, at de selvfølgelig ikke arbejder i weekenden. Så i mit tilfælde holdt de 24 timer rimelig godt.

0 0
Lars Holmgaard 20-06-2011 22:01:10

Det er faktisk således at lovgivningen medfører dagbøder til den operatør som afgiver et nummer, hvis denne ikke slipper numret - der er dog ingen dagsbøder til modtagne operatør, da man som udgangspunkt mente at der var styr på det hos de enkelte operatører ;)

Største problem er i bund og grund at ingen af de større operatører troede det ville blive gennemført og så har de nu skullet implementere ændringer på relativ kort tid - også selv om TDC i sidste øjeblik fik det hele udsat til 25. Maj istedet for 1. Maj.

0 0
Carsten 20-06-2011 23:24:31

Eller også har de, der har været inde over lovgivningen, rent faktisk forstand på, hvad de har med at gøre. Modsat "dybdeborende" journalister.

Det er jo ikke for sjov, loven er udformet som den er. Der er slet, slet ikke samme logistik og proces involveret i eksport af numre som i import af numre.

0 0
Martin 20-06-2011 19:02:08

Jeg skulle ordne sifte for min kæreste fra bibob til Oister. Jeg lavede flytningen søndag aften (hvor mandag var 2. pinse dag) onsdag modtog vi simkort og torsdag morgen virkede alt. godt nok ikke alt på en dag, men en del hurtigere end før i tiden. Var jeg gået ned i en 3/TDC-butik var jeg nok skiftet på 2 dage.

0 0
Corell 20-06-2011 16:07:24

Det er tåbeligt at lovgive på et punkt hvor man tvinger mobilselskaber til at kunne overtage en ny kunde på 24 timer, når man skal vente 2-3 dage på at det kongelige dovne postvæsen leverer ens nye simkort. Hvad skal det nytte at skifte udbyder på 24 timer, når du derefter ikke kan bruge din telefon i yderligere 2 dage før det nye simkort kommer? Jeg synes det er endnu et tilfælde på at en teoretiker uden sans for virkeligheden dikterer hvordan andre skal agere :)
Men så fik de jo tiden til at gå så længe :)

0 0
Carsten 20-06-2011 20:04:05

Fuldstændig enig. Det undrer mig også en del, at DR-journalisterne ikke selv kan finde ud af at bore lidt i dén vinkel.

Men polemik sælger som bekendt bedre end reel oplysning - tilsyneladende også hos et Public Service medie ;o)

0 0
TF 20-06-2011 15:22:55

det kunne være lidt dagbøder eller krav om kompensation kunne sætte farten op ;)

0 0

Om brug af cookies