Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Skift netværk uden at skifte SIM-kort

Skift netværk uden at skifte SIM-kort

Oplever du tit huller i mobildækningen? Så kan dette nye SIM-kort fra IPvision være løsningen. Skift imellem TDCs, Telias og Telenors netværk på samme simkort.

Det er et problem som alle mobilbrugere kender, huller i dækningen hos dit teleselskab. Jeg bor selv et godt stykke uden for hovedstadsområdet og er tvunget til at vælge teleselskab, ikke på baggrund af pris og service, men på baggrund af dækning.

Selskabet IPvision har luret denne tendens og udviklet et enkelt SIM-kort der gør brugeren i stand til at skifte imellem TDC’s, Telias og Telenors netværk, alt efter dækningsgraden i et specifikt område.

Løsningen gælder både tale og data, og IPvision sørger for en samlet regning til kunden via en flatrate-aftale.

Sådan fungerer det

IPvision har længe haft en MVNO (mobil virtuel netværksoperatør-aftale) med TDC og benytter i kraft af denne TDCs frekvenser til at udbyde deres services.

Den første december købte IPvision Comendo Telecom som havde en lignende MVNO-aftale med Telenor. Telias netværk kommer med i ligningen, som følge af Telias netværksdeling med Telenor.

Endnu er der ikke sat konkrete mål for hvor stor udbredelse IPvision ønsker, men Peter Reich, direktør i IPvision fortæller, at de i øjeblikket får 30-40 henvendelser om dagen fra erhvervsvirksomheder, som er interesserede i at høre mere om projektet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies