Skuffende salgstal på iPhone

Salgstallene på iPhone har været en anelse skuffende, hvorfor man nu fra Apples side vælger at sænke prisen på mobilen.

Skuffende salgstal på iPhone

Det hele startede ellers så godt. På frigivelsesdatoen var der lange køer foran butikkerne, og en masse folk ønskede af få fingrene i Apples første iPhone.

Men hvor mange iPhones blev der reelt solgt? Efter sigende skulle der være solgt ½ million iPhones den 29. og 30. juni. Men ifølge statistikker blev der blot langet 270.000 iPhones over disken, hvoraf 146.000 mobiler blev aktiveret ved AT&T indenfor de første 36 timer.

Studier viser ellers, at iPhone skulle være den hotteste smartphone i USA lige nu. Men indtil slut september skulle salgstallet nå op omkring én million iPhones.

Hvis målsætningen med en salg på 10 millioner iPhones før udgangen af 2008 skal nås, skal der til at speedes godt op. Måske netop derfor har Apple valgt at sænke prisen på iPhone.

Med øjeblikkelig virkning er prisen for en iPhone med 8 GB blevet sænket med 200 dollars, så denne nu kan erhverves for 299 dollars. 4GB-versionen er helt pillet af sortimentet, så denne ikke længere kan købes.

Dette kan måske skabe glæde for en del forventningsfulde danskere, da iPhone på baggrund deraf, vil blive sat i handlen til en lavere pris end først antaget.

Emnets videre forløb

Næste vinkel om emnet er også publiceret. mobilsiden kørte videre med bolden. 6/9/2007 fik historien nye ben at gå på med en ny vinkling på emnet Den mest solgte mobil er iPhone – Tjek artiklen her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.