Skype gør gruppevideosamtaler gratis

Nu er det ikke længere forbeholdt dem, der har betalt for et premiumabonnement hos Skype, der kan få glæde af videosamtaler med flere ad gangen

Skype gør gruppevideosamtaler gratis

Det er blevet gratis at have videosamtaler med flere ad gange på Skype. Det sker i et forsøg på at holde konkurrencen fra Google og deres Hangouts stangen i kampen om videochat-brugerne.

Skype var de første, der introducerede videosamtaler med flere ad gangen, men det er en mulighed, der har været forbeholdt de betalende forbrugere siden 2011.

Læs også: Viber købt for $900 mio

I en udtalelse siger Skype også, at de vil gøre muligheden for disse videosamtaler i grupper tilgængelige for flere platforme i fremtiden, hvilket sandsynligvis betyder, at det vil blive en mulighed fra mobiltelefonen også.

Lige nu er det ikke muligt at have gruppevideosamtaler fra telefonen, selvom man har betalt for premiumabonnementet.