Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Skype indfører fast månedsabonnement

Skype indfører fast månedsabonnement

Skype indfører ny abonnementform med fast månedsabonnement og opkaldsafgift. Til gengæld afskaffes minuttaktsen for opkald til fastnettelefoner indenrigs.

Skype, der fra sin spæde begyndelse har slået på tromme for gratistelefoni imellem Skype-brugere, tilføjer en ny abonnementsform - SkypePro.

Hidtil har alle Skype-brugere haft mulighed for at ringe til fastnetnumre for en væsentligt mindre minuttakst, end gængse teleselskaber kræver. Det kan de fortsat, men fremover kan man mod at betale en fast månedlig opkaldsafgift på omkring fem euro (ca. 37 kroner) slippe med yderligere lave priser. Minuttaksten for indenrigsopkald afskaffet og erstattes med et opkaldsgebyr på 29 øre. Desuden bliver minuttaksten til en række udenlandske destinationer på 13 øre ud over opkaldsafgiften.

Det eneste der ikke bliver berørt af afgifter og nye takter er Skype-til-Skype-brug, hvor det fortsat vil være gratis at tale, chatte, bruge video og overføre filer til hinanden.

På globalt plan har Skype over 136 millioner registrerede brugere.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies