Skype kommer til iPhone

Truphone er på vej med mulighed for Skype-opkald på iPhone og iPod Touch.

Skype kommer til iPhone

Skype-brugere kan snart få glæde af tjenesten på iPhone. Det offentliggører firmaet Truphone i dag på Macworld, som afholdes i San Francisco.

Websiten Pocket-lint fortæller, at Truphone har samarbejdet med Skype, om at gøre tjenesten mulig på iPhone og anden generation af iPod Touch.

– “Introduktionen af ‘Skype to Skype’-opkald med instant messaging er endnu et gennembrud for os”, fortæller Truphones CEO Geraldine Wilson.

Senere bliver det også muligt, at benytte MSN, Yahoo Messenger og Google Talk.

Skype-servicen på Truphone bliver åbnet i næste uge.