Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Skype tilbyder gratis fastnetopkald

Skype tilbyder gratis fastnetopkald

Skype tilbyder nu en ny abonnementspakke med gratis opkald til fastnet-telefoner i Danmark.

Skype har netop lanceret sin abonnementspakke Skype Pro i 15 europæiske lande, herunder Danmark. For 15 kroner om måneden får brugerne adgang til gratis opkald til danske fastnet-telefoner, gratis Skype Voicemail og rabat på en række telefoner og ekstrafunktioner.

Der er blandt andet 224 kroners rabat på SkypeIn numre, 224 kroners rabat på en trådløs telefon fra Philips og 37 kroner Skype kredit som en del af introduktionstilbuddet.

»Med Skype Pro gør vi det nemmere for de 171 millioner registrerede Skype brugere, der findes i dag, at købe vores betalingsprodukter,« siger Stefan Oberg, VP & general manager for Telecoms i Skype.

Et fem måneders Skype Pro-abonnement koster 75 kroner og kan herefter forlænges til 15 kroner per måned. Skype Pro lanceres i resten af verden senere på året.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies