Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sløjt fjerde kvartal for Nokia

Sløjt fjerde kvartal for Nokia

Den finske mobilgigant Nokia skuffede med sit regnskab for fjerde kvartal i 2005, idet den forventede vækst ikke blev en realitet. De faldende mobilpriser peges på som værende en af grundene.

Offentliggørelsen af kvartalsregnskabet fra verdens største mobilproducent Nokia var ventet med spænding. Mobilproducenten levede dog ikke op til de forventninger, der var sat til fjerde kvartal i 2005. Offentliggørelsen af kvartalsregnskabet kunne straks mærkes på Nokia aktien, der faldt over tre procent.

Kurstabet skyldes, at væksten har været noget lavere end før. Mobilproducentens omsætning har for fjerde kvartal været på 8,4 procent.

Det betød, at overskuddet stort set var uændret for kvartalet, hvilket var 1,45 milliarder euro før skat imod de forventede 1,49 milliarder euro.

Nokia kan alligevel se frem til en omsætning i fjerde kvartal på 10,3 milliarder euro, hvoraf mobilaktiviteterne stod for omkring 6,2 milliarder.

Volumen stiger dog uden stigende indtjening

At Nokias regnskab skuffer kan virke lidt underligt på et marked, hvor især den finske mobilgigant tordner frem.

Problemet kan ligge i, at salget af mobiltelefoner ikke kaster flere penge af sig, idet priserne på enhederne falder støt i takt med, at mobilen bliver mere udbredt på verdensplan. Desuden peger Nokia selv på, at den stigende konkurrence på markedet kan forklare det noget ringe resultat.

Ifølge Nokia er virksomheden i fuld gang med at tilpasse sig de nye krav mobilmarkedet fordrer. Også mobilproducenten Sony Ericsson viser, at de er klar til de nye udfordringer. I sidste uge kunne de præsentere et meget fint regnskab, som viste et rekordresultat på 888 millioner kroner for fjerde kvartal.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies