Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Slut med 2G hos TDC

Slut med 2G hos TDC

TDC vil det langsomme EDGE netværk til livs. Inden foråret 2015 vil alle danskere opleve et bedre og hurtigere TDC-netværk.

I dag lød startskuddet for TDC’s ambitiøse plan, om at svøbe 99% af Danmark i de hurtige 4G-frekvenser - inden udgangen af februar 2015. Selvsamme startskud vil også betyde dødstødet for det aldrende 2G netværk og de berygtede E-ikoner i øverste højre hjørne af mobilen.

Nye bølger ruller ud over Danmark

Helt konkret vil TDC udskifte og forbedre 3.400 mobilmaster over hele Danmark til at sende og modtage i det mere vidtrækkende 800 Mhz-bånd. De nye frekvenser vil ramme Nordsjælland i allerede fra næste uge, skylle over hovedstadsområdet i løbet af maj og juni og dække hele Sjælland inden september.

Derefter vil TDC vende blikket mod Fyn og Jylland hvor opdateringen vil rulle ud over efteråret og vinteren. Her kan du se hvor og hvornår det nye netværk vil komme til dig på http://netvaerk.tdc.dk/

Med de nye frekvenser vil TDCs kunder ikke bare opleve bedre data-dækning. Opgraderingen vil også frigive kapacitet på 3G-netværket, hvor der kan forventes færre udfald og højere talekvalitet i telefonopkald.

Kilde: tv2.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jakob Bay 22-04-2014 13:27:46

Niels de Boissezon:
Både denne og den oprindelige artikel fra TV2 er faktuelt forkert!
Det er ikke 2G der lukkes ned for, men derimod EDGE. Det skyldes at EDGE kører på 3G licensen og TDC opgraderer deres basestationer til 3G i stedet.
2G vil fortsat eksistere, både med PDP og CSD dataforbindelser. Faktisk vil 2G netværket også blive udbygget i denne netværksopgradering.

Så at 2G får "Dødsstødet" er direkte forkert

0 0
Daniel Jørgensen 23-03-2014 10:50:21

Tjaa det her var netop grunden til at jeg smuttede fra Telmore. Magen til forældet skrammel net skal man ad lede længe efter.. Utroligt de først har fattet det nu, men det er vel det sædvanlige med TDC..

0 0
jimmi røldal 23-03-2014 09:01:42

Det er meget svært, at tiltrække turister fx. til Tunø som KUN har GSM dækning. Der kommer 'måske' 3G dækning til næste vinter siger TDC ! ! ! Nyheden er varm luft fra TDC, tomme tønder buldrer mest ;-)

0 1
Jesper 23-03-2014 01:26:45

Nå, det bliver s'gu alligevel spændende! Jeg har lige kørt på TDC's netværk, og jeg kørte primært Edge (!), men nogle gange, kørte jeg også GPRS (Endnu mere !)
Så skiftede jeg til anden udbyder, og nu er HSDPA mere reglen end undtagelsen....jeg har i hvert fald ikke kørt Edge hos den nye udbyder endnu!
Så TDC: Kom nu ind i kampen! I minder s'gu for meget om Post.dk og DSB!

1 0
Lasse Øksbro 22-03-2014 11:50:21

Med tdcs små data mængder har de svært ved at kapre kunder
Hvad skal man med 60 megabit på 4g hvis data pakken er 2GB ?
Det rækker ikke langt

6 0

Om brug af cookies