Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Slut med afbrudte mobilsamtaler i toget

Slut med afbrudte mobilsamtaler i toget

DSB og de største teleselskaber har indgået en aftale, der skal lukke de sorte mobilhuller langs togstrækningerne i Danmark.

Har du prøvet at tale i mobiltelefon eller været på det mobile bredbånd, mens du har kørt med Intercity- eller lyntog, så har du sikkert også prøvet, at blive afbrudt i din samtale eller internetforbindelse.

Mobildækningen langs de danske togstrækninger har gennem mange år været hullet som en si. Sorte huller i dækningen har givet anledning til mange frustrationer fra passagererne, der ofte oplever, at blive afbrudt.

Det skal være slut nu lover DSB, der har indgået en aftale med de fire teleselskaber om, at lappe de sorte huller langs de danske intercity- og lyntogsstrækninger.

DSB regner, ifølge Politiken med, at mobil- og internetdækningen vil være stabil i over 100 togsæt, inden udgangen af 2012.

Underdirektør i DSB Kommerciel, Claus Klitholm oplyser, at DSB vil investere 60-70 mio. kroner i såkaldte repeatere, der bliver sat op  indvendigt i både IC3-, IR4 og IC4-tog, til at forstærke mobilsignalet fra masterne langs skinnerne.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Thomas 19-01-2012 14:51:28

Den nyhed har jeg ventet på længe. Det er godt nok pisse irriterende at blive afbrudt midt ubder en god film, fordi der er ikke er signal

0 0
Tommy 19-01-2012 16:11:03

I like, men ja. Det er på tide!
Kunne de ikke også gøre det med vejdirektoratet så motorvejene også er nogenlunde dækket! Der er sgu en del steder fra kbh til midt/nordjylland hvor man mister dækningen.

0 0
Claus Frederiksen 19-01-2012 17:11:07

Jeg arbejder i et firma, hvor vi har mange kørende sælgere på vejen. Vi bruger TDC som mobiludbyder, og deres erhvervs kundeservice fortæller os at grunden til de afbrudte samtaler er at systemet ikke kan følge med, når man hopper fra den ene mast til den anden. Det er et kendt problem og de arbejder tilsyneladende på at løse det.

0 0
Bjarke Hansen 19-01-2012 23:01:01

Afbrudte samtaler kan jo være forsaget af flere ting. Men det du siger med problemet med skift mellem master, har jeg hørtnoget om, hvis man ved enfejl har fået byttet kabler til antennerne i masten, så foregår handover mellem masterne ikke korrekt, da man bliver sat over på den forkerte mast pga forbyttede kabler på mastestationen

0 0
Rune 19-01-2012 21:59:42

Det var lidt af en røver du har fået der :D
Din mobil er i "kontakt" med flere master hele tiden hvis det er muligt.
3 kan sammen med tdc lad dig gå fra en 3 mast til en TDC mast uden det går udover din samtale.

Så TDC skulle forhåbentligt også kunne finde ud af det i deres eget net ;)

0 0
Claus Frederiksen 19-01-2012 22:18:45

Ja, det er jeg klar over. Mobilen kender selvfølgelig flere master, men under en samtale/datatransmission kommunikerer den kun med en ad gangen.

Når du så bevæger dig, og har behov for at skifte mast, udføres en proces kalder handover.

Problemet specifikt med motorvejene er at du kører noget stærkere, og der har TDC's system et problem med at følge med, således at handovers bliver gennemført korrekt. Det vil sige at du taber forbindelsen til den sidste mast, før din telefon har fået de rigtige informationer om den næste mast.
Om andre selskaber døjer med det samme er jeg ikke klar over.

Hvorfor skulle TDC's kundeservice have givet mig en "røver", der fortalte om en væsentlig svaghed i deres system? Det ville da være vanvittigt.

0 0
Tommy 19-01-2012 18:24:46

Ok, tak for info

0 0

Om brug af cookies