Slut med arbejdsgiverbetalt telefon

Regeringen vil med en multimedieskat sætte en stopper for fri telefoni som frynsegode.

Slut med arbejdsgiverbetalt telefon

Hvis det står til regeringen, så skal det være slut med frynsegoder som arbejdsgiverbetalt telefon, skriver Politiken.

I regeringens nyeste skatteudspil, ‘Forårspakke 2.0’, lægger regeringen op til at indføre en multimedieskat, der vil beskatte alle arbejdsgiverbetalte medier, der stilles til rådighed for medarbejderne.

Konkret vil multimedieskatten betyde, at det kommer til at koste 5000 kroner om året i skat, at have arbejdsgiverbetalt telefon, mod de nuværende 3000 kroner.

Samtidig vil alle fradragsordringer omkring frynsegoderne blive afskaffet.

Regeringen håber på, at den ekstra beskatning vil fjerne lysten hos arbejdstagerne til at modtage frynsegoder fra arbejdsgiveren.

 – “Filosofien bag er, at vi vil frynsegoder – som en del af lønnen – til livs, mod at folk til gengæld kan beholde en større del af deres løn”, siger den konservative skatteordfører, Mike Legarth, til Ritzau.