OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Nyhedsoversigt / Slut med dårlig dækning - få din egen mobilmast i stuen

Slut med dårlig dækning - få din egen mobilmast i stuen

Små mobilmaster kaldet femtoceller falder kraftigt i pris, og snart vil mange have en personlig mobilmast i hjemmet.

Dårlig forbindelse, mistede opkald og langsom internetforbindelse på mobilen kan snart høre fortiden til.

Bor du i et område med dårlig dækning, eller ligger dit hus forkert i forhold til den nærmeste mobilmast, så kan løsningen være at anskaffe sig en personlig mobilmast i stuen.

De små personlige master kaldes femtoceller og kan være med til at forbedre dårlige signaler, skriver Business.dk.

Selve antennen består af en 3G-antenne, der er indbygget i en boks, der tilsluttes din internetforbindelse. Herefter ledes din mobilopkald via din egen antenne, gennem din internetforbindelse og videre ud til modtageren.

Produktet har indtil videre været forbeholdt virksomheder, der havde dårlig indendørs dækning, men om kort tid kan produktet også være klar til private.

I Storbritannien tilbyder selskabet Vodafone allerede privatkunder at investere i en personlig antenne kaldet ”Sure signal” hvis de bor i et område med dårlig mobildækning.

Hvornår produktet bliver tilgængelig for privatkunder i Danmark er endnu uvist.

Kilde: Business
Emner:

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Slut med dårlig dækning - få din egen mobilmast i stuen
Kommentarer til: Slut med dårlig dækning - få din egen mobilmast i stuen
Carsten - Ingen nyhed
Dette emne bringes fra tid til anden - I skrev selv så sent som 8. februar i år en artikel om selvsamme emne.

Men konklusionen er altid, at der ikke er nogen af teleselskaberne, der har umiddelbare planer om at tilbyde teknologien. Og så ender det altid med at være en ikke-nyhed.

Det hjælper jo ikke forbrugerne meget, at teknologien eksisterer, hvis den ikke gøres tilgængelig...
16-06-2012 17:30:00
Besvar  -  Anmeld
Nikolaj - Udlandet
Hvis det kommer til DK. Kan jeg så købe den og tage den med til udlandet, koble den på en netforbindelse og så ringe og skrive til dk for danske priser?
26-06-2012 14:13:36
Besvar  -  Anmeld

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år