Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Slut med ekstraregninger efter udenlandsrejsen

Slut med ekstraregninger efter udenlandsrejsen

Nyt produkt giver fri surfing i udlandet til en fast pris.

Langt de fleste har gjort sig for vane at slå data fra på smartphonen, så snart de bevæger sig ud af Danmark. Historier om vanvittige ekstraregninger for roaming - og måske endda personlig erfaring - har skræmt de fleste fra at turde sende mails eller tjekke Facebook, hvis man ikke er koblet på WiFi.

En løsning har været længe ventet og nu er en dansk virksomhed klar med et bud på, hvordan man kan surfe i udlandet, uden frygten for ekstraregninger.

1dataplan er et produkt, der tilbyder flatrate data i udlandet - altså ‘alt du kan bruge’-surfing til en fast pris. Der er dog en forbrugsgrænse på 5GB, hvorefter forbindelsen kappes.

1dataplan dækker ved lanceringen 9 lande - Danmark, Sverige, UK, Irland, Italien, Østrig, Australien, USA og Hong Kong - men fortæller til Mobilsiden.dk, at der allerede i år bliver tilføjet flere lande.

Mest til forretningsfolk

1dataplan er altså et SIM-kort, der kan bruges i en tablet, dongle eller til at oprette et hotspot for smartphonen via Mifi, både i Danmark og de dækkede lande, til samme pris. Idéen er at fjerne alle skjulte omkostninger og bindingsperioder, forklarer Peter True, direktør i 1dataplan til Mobilsiden.dk.

Dataplanen er i første omgang målrettet forretningsfolk, der har en del rejseaktivitet. Men snart kommer også et produkt, der er bedre egnet til forbrugere.

-”Produktet er i første omgang rettet mod forretningssegmentet, men i fase 2 kommer vi til at komme med noget, der er mere målrettet forbrugere, hvor man for eksempel kan købe på ugebasis,” forklarer Peter True.

Han forklarer yderligere, at der i fase 2 ikke vil være nogen forbrugsgrænse, men hastigheden vil blot blive sat ned, når man når de 5 GB. 

Der er muligt at købe én måned og opsige abonnementet med det samme, hvis man blot regner med at være udenlands i mindre end en måned.

En måneds abonnoment hos 1dataplan koster 436,25 kroner inklusiv moms.

Læs mere om 1dataplan.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Rasmus Jensen 19-02-2014 08:56:20

Der må da snart være et teleselskab som opdager at de kan få en kæmpe kundekreds, hvis de etablere sig i hele europa og har ens priser i hele europa... er det ikke muligt, siden det ikke er sket endnu?

4 0
lasse 18-02-2014 19:47:14

Interessant om de store teleselskaberne følger trop og tilbyder en ligne pakke

0 0

Om brug af cookies