Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Slut med nye Android-versioner til Nexus 6 og Nexus 9

Slut med nye Android-versioner til Nexus 6 og Nexus 9

Google har i dag udgivet den nye Android-version 7.1.2 Nougat, men hverken Nexus 6 eller Nexus 9 modtager opdateringen. De understøttes nemlig ikke længere.

Har du en Nexus 6 eller Nexus 9 fra Google, må du i dag se misundeligt på, for nu har Google opgivet at understøtte netop disse to enheder.

I dag har Google nemlig udgivet den nye Android-version 7.1.2 Nougat, som ifølge Google selv er en »trinvis vedligeholdelsesudgivelse med fokus på forfinelse”. Der er altså tale om en ganske lille opdatering, hvor listen af nyheder er noget begrænset og uinteressant: »Fejlrettelser og optimeringer sammen med et lille antal forbedringer for teleselskaber og brugere,« lyder det.

Læs også: Google antyder hvilke Nexus-enheder der får Android N og O

Det mere interessante er dog listen over Nexus-telefoner, som modtager softwaren. Til Nexus-produkter fås Android 7.1.2 nemlig allerede nu som en betaopdatering, og i den forbindelse bekræfter Google, at Nexus 6 og Nexus 9 har fået de sidste opgraderinger af Android-styresystemet.

»Vi forventer at lancere den færdige udgivelse af Android 7.1.2 allerede om få måneder. Lige som med betaen bliver den tilgængelig på Pixel, Pixel XL, Nexus 5X, Nexus 6P, Nexus Player og Pixel C,« skriver Google i et blogindlæg.

Ifølge Googles oversigt over softwareopdateringer var både Nexus 6 og Nexus 9 kun garanteret en opgradering af Android-versionen frem til oktober 2016. Den 5. december udgav Google Android 7.1.1, og i teorien behøvede Google ikke at udrulle versionen til Nexus 6 og Nexus 9, men it-giganten gjorde det alligevel. Nexus 6 fik dog først opdateringen i starten af januar måned, da en fejl først skulle rettes.

Modtager stadig sikkerhedsopdateringer i et år

Selv om Google ikke længere opgraderer versionen i længere tid end de lovede to år, behøver du dog ikke skrotte hverken Nexus 6 eller Nexus 9 lige foreløbig.

Google garanterer nemlig altid mindst tre år med sikkerhedsopdateringer, og det vil altså sige, at du i hvert fald kan forvente månedlige sikkerhedsopdateringer frem til oktober 2017, hvor kritiske sikkerhedshuller og andre sikkerhedsrelaterede fejl vil blive rettet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies