Slut med Remee i 3-reklamerne

Teleselskabet 3 har skåret Remée ud af deres fremtidige reklamer, og vil i stedet lokke kunderne til ved at slå på at have det bedste netværk.

Slut med Remee i 3-reklamerne

Teleselskabet 3 er flere gange blevet kåret til at have Danmarks bedste netværk, og mener nu, at det i fremtiden skal sælge deres abonnementer.

Derfor vil Remee ikke længere være at finde i 3’s reklamer, ligesom sloganet ‘Altid med’ bliver skiftet ud med ‘Et netværk til forskel’. Det skriver bureaubiz.dk

-“3 blev opfattet som kompliceret, teknisk tung og besværlig, og Remee formåede at kommunikere, hvor let det er at være fri for faste forbindelse. Det kunne han, fordi han både er ukompliceret og dybt professionel – og kendt via X-factors publikum på 2,5 mio. seere hver uge,” siger David Elsass, marketing-chef i 3, til bureaubiz.dk.

Han forklarer Remee’s eksit således:

-“Vi havde en aftale med ham på halvandet år, og vi blev enige om ikke at forlænge den. Nu har begge parter fået det maximale ud af samarbejdet, og man skal være varsom med talspersoner – oven i købet én, der i vores tilfælde er sig selv – at personen ikke udelukkende forbindes med selskabet og omvendt. Desuden vil vi gerne fortælle vores historie på en ny måde.”

Nedenfor kan du se 3’s nye kampagne-video.