Slut med ulovlig streaming hos Popcorn Time

Den populære, men ulovlige, streamingtjeneste Popcorn Time lukker og slukker for serverne.

Slut med ulovlig streaming hos Popcorn Time

Streaming af film og serier på mobilen stiger hastigt i popularitet og i kølvandet på den udvikling oplevede streamingtjenesten Popcorn Time hurtigt succes.

Men med et forretningskoncept der tillod deling af ulovligt indhold, kom tjenesten hurtigt i myndighedernes og mediegiganterne søgelys. I sidste uge forlød det fra torrenfreaks blog, at flere af kernekræfterne bag projektet er sprunget fra af frygt for et eventuelt sagsanlæg.

Det resulterede i et sådan pres at tjenestens nu er nede på ubestemt tid og holdet bag tjenesten tweeter hvad der givetvis vil blive deres sidste statusopdatering:

Popcorn Time ser derfor ud til at være endegyldigt nede, og slutter med en tak for tilslutningen og en appel til i stedet at ty til tjenesten mere lovlige alternativ, Butterproject.

Forsøger du at benytte dig af applikationen, vil app’en meddele at den ikke kan finde nogen film. Tjenestens hjemmeside popcorntime.io er samtidig lukket ned af ejerne, mens den danske portal popcorntime.dk dukker en meddelelse om at siden er lukket af Politiet, mens Statsadvokaten efterforsker forholdene bag domænenavnet.

Alternativ dukker op

Mens grebet om Popcorn Time strammes, er en klon af selvsamme tjeneste hastigt dukket op under navnet popcorn-time, altså kun med en bindestreg til forskel.

På deres hjemmeside står beskeden: ”Denne Popcorn Time vil aldrig blive taget ned”. Modelen bag den ulovlige streaming er derfor ikke helt udraderet i denne omgang.