Smarte ure skal have klassisk look

den nye og smarteste teknologi på armen skal stadig helst ligne de ure, vores forældre købte.

Smarte ure skal have klassisk look

I de seneste 10 år er vores computere, mobiltelefoner og alverdens andre gadgets blevet forbundet på helt nye måder. Skyen binder det hele sammen, og alting taler sammen på kryds og tværs.

De fleste af tingene har samtidig skiftet design, og det er tydeligt at se, at tablets eller bærbare computere har forandret udseende i stor stil over en 10-årig periode. Derfor forventede man egentlig også, at det samme ville ske med urene, når det blev mere intelligente.

Læs også: Test af Gear fit 2

Og de først såkaldte smartwatches lignede da også noget fra en fremtidsfilm. De var firkantede og havde skærme, der konstant lyste op i strålende farver. Men selv om de 
nye, smarte ure kunne tale direkte med mobiltelefonen, var interessen fra forbrugerne lunken.

Måske fordi folk ikke kunne se nødvendigheden af at kunne bruge deres smartwatch til at styre musikken på mobiltelefonen. Men også fordi forbrugerne i virkeligheden ikke har brug for endnu flere enheder, med kort batteritid, inden de skal i opladeren.

Læs også: Apple Watch + Nike kan købes i Danmark til Oktober

LG G Watch Urbane

Vi vil have evighedsbatteri

Samtidig har det vist sig, at vi ikke er interesseret i ure, der skiller sig markant ud fra det klassiske design.

Det er fint, når vores mobiltelefon ligner det den er, nemlig et stykke moderne teknologi. Men vores ur skal ligne klassiske ure. Det betyder dog ikke, at vi vil undvære teknologiske fremskridt. 

Urproducenten Seiko har for tiden stor succes med Sekio ure, der ligner et klassisk Seiko ur men har indbygget GPS.

Seiko Astron GPS Solar serien er soldreven

Ur-serien hedder Seiko Astron GPS Solar, og den indbyggede GPS sikrer, at uret altid går præcist efter den lokale tidszone man befinder sig i. Seiko uret er soldrevet og kræver kun lys for at kunne finde sin position.

GPS-funktionen er traditionelt en stor strømsluger, når det gælder mobiltelefoner, så her kan vi opfordre producenterne til at kigge Seiko over skulderen. 

Læs også: Google har 2 smartwatches på vej

Seneste nyt i fortællingen

Næste artikel om temaet er også interessant. mobilsiden kørte videre med bolden. 14/10/2016 var der nyt om emnet i en historie med fokus på Hvor meget mobildata har du behov for? [TIP] – Læs mere her. Tjek også seneste nyt om temaet her..