Smartphone-priser presses ned under 1.000 kr.

Hvert år stiger antallet af smartphones, der koster mindre end 1.000 kr. Tendensen med billige avancerede mobiler vil fortsætte med hastige skridt, lyder det fra analytikere.

Smartphone-priser presses ned under 1.000 kr.

Der kommer flere og flere smartphones på markedet, der koster under 1.000 kr. Det viser nye tal fra ABI Research.

I år kostede 27 procent af telefonerne mindre end 200 dollars – det svarer til cirka 1.000 danske kroner. Det er 9 procentpoint flere end i 2007.

ABI Research forventer, at smartphone-priserne vil blive presset endnu mere i de kommende år. De forudser således, at andelen af smartphones med en pris på mindre end 200 dollars vil stige til 45 procent i 2014.

Ifølge Kevin Burden, der er chef i ABI Researchs mobildivision, er der dog en grænse for, hvor billig en smartphone kan blive.

– “Prisfaldet vil stoppe på et tidspunkt. Vi vil formentlig aldrig se en smartphone til 30 dollars (150 kr., red.). Men med tiden vil smartphones overtage en væsentlig del af mainstream-markedet,” siger han i en pressemeddelelse.

ABI Research uddyber dog ikke, om deres analyser kun gælder det amerikanske marked.

Mere nyt om temaet

Sagens videre udvikling om temaet. mobilsiden gik et skridt videre. 20/8/2009 publicerede vi nyheden om Krav om WiFi og GPS i smartphones – Læs her. Læs også seneste nyt om temaet her..