Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Smartphones har dårligst forbindelse

Smartphones har dårligst forbindelse

Dårlig forbindelse skyldes ofte ikke dækningen, men i stedet din mobil. Det er især smartphones, der har problemer med dårlig forbindelse.

Mister du ofte forbindelsen på din mobil, har du garanteret en smartphone. Smartphones er nemlig de telefoner, der oftest har udfald på forbindelsen.

Det viser en ny anonymiseret opgørelse.

-”Gode, gammeldags telefoner er oftest bedre end de nye smartphones til at holde forbindelsen. De fungerer bedre på mobilnettene, og der går meget længere tid, før de mister forbindelsen,” siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, til Business.dk.

John Strand har samlet tal om de 50 bedst sælgende mobiler, fra målinger af den tid der går, før telefonen falder ud. Den dårligste mobil har udfald efter kun 158 minutters taletid, mens den bedste holder i 1.360 minutter, før der er udfald.

-”Selv om teleselskaberne bruger rigtigt mange penge på at bygge og udbygge deres mobilnet, oplever man i mange lande et stigende antal kundeklager over dårlig dækning -  også i Danmark. Men mange af dækningsproblemerne skyldes ikke nettene men derimod de telefoner, vi har,” forklarer John Strand.

I de avancerede smartphones er der nemlig justeret på antennedækningen, for at spare på strømmen.

-”Smartphones er meget komplekse telefoner, som ofte har datasessioner kørende i baggrunden. Disse skaber meget mere signaleringstrafik i nettene. Desværre er konkurrencen på smartphone-markedet så benhård, at telefonproducenterne får sendt telefonerne på markedet, inden de har justeret de sidste ting. Der er et hav af eksempler på problemer nogle mere synlige end andre,” siger han og henviser til blandt andet Apples antenne-problemer på iPhone 4.

Læs også:
Fremtidens antennedesign testes i Aalborg
 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Allan Olsen 05-07-2011 23:21:38

Kan nogen forklare hvorfor "dårlig forbindelse" måles i enheden tid. Det giver ingen mening for mig. Jeg ville forvente at enheden for dårlig forbindelse var noget med afstanden til mobilmast før forbindelsen ryger eller minimum styrke på mobilsignalet, der kan fanges af telefonen

Kan nogen forklare?

0 0
Kenny Larsen 04-07-2011 12:31:35

Hvorfor skal man blive ved med at bringe John Strand´s holdninger, for han er da så absolut ikke værd at høre på og så har han virkelig noget imod Apple.
Citat fra John Strand: iPhone er bare en fase, om nogle år vil den være glemt igen - 2007.

0 0
Villiam 04-07-2011 09:43:56

er det samme med trådløs forbindelse i huset. der er også stor forskel på den trådløse styrke alt efter hvor meget andet teknisk og elektrisk der er inden for signalets rækkevidde. smartphone har dårligere signal pga alt det andet den kan i forhold til de gamle klassiske mobiler. men iphone 4, ja det var en stor fejl fra apple's side af. da mange andre smartphones som er bedre end den, har meget bedre signal, uanset hvad.

0 0

Om brug af cookies