Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Smartphones skaber afhængighed

Smartphones skaber afhængighed

Smartphones er smarte, men også farlige. Flere og flere bliver afhængige af at have mail, nyheder og Facebook indenfor rækkevidde.

Der findes ludomaner, alkoholikere og narkomaner og nu ser det ud som om, at en række ejere af smartphones måske ender med "samme" afhængighed - blot af deres smartphones.

Noah Kravitz er en teknologistuderende fra Californien, som forsøger at komme sin afhængighed til smartphonen til livs. Det første han gjorde når han slog øjnene op var, at gribe telefonen og tjekke mail, Facebook, Twitter og nyheder - også sådan fortsatte det dagen igennem.

Noah Kravitz fortæller også, at det begrænsede ham i sociale situationer, og at han for alt i verden ikke vil "fanges" af mobilen igen. Det skriver MetroXpress.

En ud af mange - men diagnosen mangler

Kravitz er langt fra den eneste der er afhængig af sin smartphone.

På Stanford University blev der fornylig lavet en undersøgelse af de studerende, som viste at 10 procent ville beskrive sig som afhængige af deres telefon, og næsten 70 procent havde telefonen med i seng.

Og ganske tankevækkende viste det sig, at kun seks procent i undersøgelsen sagde, at de overhovedet ikke var afhængige af deres mobiltelefon.

University of Maryland har også netop lavet et eksperiment med 200 studerende, hvor de ikke måtte bruge nogen som helst form for medier i ét døgn.

På de 24 timer viste mange allerede tegn på abstinenser. Det betyder også, at "internetafhængigheden" bliver mere udbredt, da telefonen er med alle vegne.

Facebook er en "virus"

Den sociale platform Facebook er også med til at øge antallet af "internetafhængige", og ironisk nok gør den konstante kontakt med netværket folk asociale i "den virkelige verden".

Psykiater Jane Morris udtaler, at hun forudser: "den øgede internetafhængigheden vil føre til mere arbejdsløshed, fedme, anoreksi og måske endda selvmord".

Det er heller ikke kun en bestemt målgruppe, som er blevet afhængig af Facebook. Men derimod er alle målgrupper i farezonen, da Facebook er allemandseje og har mere end 600 millioner brugere i hele verden.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies