Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Smartphones truer firmaernes sikkerhed

Smartphones truer firmaernes sikkerhed

Danske virksomheders sikkerhed er i fare på grund af de nye smarte mobiltelefoner, advarer sikkerhedsfirma.

De nye mobiltelefoner der kan gå på nettet, koble op på arbejdsmailen og hente data ned fra firmaets interne drev, udgør en stigende sikkerhedsrisiko for firmaer.

En ny undersøgelse foretaget af sikkerhedsfirmaet Sophos konkludere, at virksomhederne ikke sikrer deres medarbejderes mobiltelefoner, og at der ikke er meget viden på området.

Undersøgelsen viser, at 50 procent ikke har krypteret deres data, 26 procent har krypteret telefonen, mens 24 procent ikke aner, om telefonene er krypteret eller ej.

-"I et land som Danmark hvor man er hurtig til at tilegne sig ny teknologi, trues it-sikkerheden allerede nu af, at forretningskritisk data er tilgængeligt for forretningsfolk på farten. I tider hvor hver uge byder på en ny smartphone med et nyt styresystem og nye sociale tjenester, mangler der oplysning om og retningslinjer for sikkerheden på området," siger James Lyne, sikkerhedsekspert hos Sophos.

Truslen kommer både fra det stigende antal af ondsindet virus og malware samt fra fysisk tyveri af mobile enheder med forretningskritiske informationer på.

"Den nye teknologi dækker et behov, og giver firmaerne en fordel, men med de nye muligheder opstår også nye trusler. Udover udfordringerne med smartphones og de mange nye styresystemer oplever vi stadig, at mange firmaer har problemer med at håndtere den stigende trussel fra usikker brug af sociale medier som facebook og faktisk også Linkedin, der er et uundværligt værktøj for mange moderne virksomheder," slutter James Lyne.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies