Smartphones viser ventetiden på fynske busser

Fra på søndag kan man scanne en QR-kode på fynske stoppesteder og få at vide, præcis hvornår bussen kommer.

Smartphones viser ventetiden på fynske busser

Én ting er køreplaner. En anden ting er, hvornår bussen i virkeligheden kommer forbi stoppestedet.

Fra den 20. januar kan man få svar ved at scanne de såkaldte QR-koder på 2.000 stoppesteder på Fyn, skriver tv2fyn.dk.

Ordningen bliver indført i forbindelse med skiftet til nye køreplaner og dermed også nye afgangstavler.

Der er installeret GPS-enheder i næsten alle busser på de regionale ruter på Fyn og bybusruterne i Odense. Disse signaler gør det muligt at levere QR-servicen til borgerne, som kan få et klart svar på, om bussen er forsinket – og i så fald hvor meget.

Nogle mobiltelefoner har en indbygget QR-scanner. I de fleste tilfælde er det dog nødvendig at downloade et program til telefonen.

Læs mere om QR-koder her:
TIP: Sådan scanner du en QR-kode