Smartwatches med Android Wear sælger for lidt

Selvom mange producenter melder sig under Android Wear smarturets faner, er succesen begrænset.

Smartwatches med Android Wear sælger for lidt

Google styresystem til smartwatches, Android Wear, har ikke formet at skære nogen større luns af markedet siden debuten i 2014. Det fastslår analyseinstituttet Canalys i ny rapport.

Siden første Android Wear enhed (LG G Watch) blev til i maj 2014, estimerer Canalys slagstallet for samtlige Wear enheder til 720.000 smart-ure. De magre salgstal dækker over i alt 6 modeller: to fra LG og en fra Samsung, Sony, Asus og Motorola.

Salgstallene skuffer i det ellers boomende marked for wearables – et marked som femdoblede i forrige år. Den samlede wearable lagkage anslås af Canalys til at udgøre 4,6 millioner enheder i hele 2014. Frontløberen er Pebble-smartwatchen som ramte en milepæl med salget af en million enheder i 2014, heraf 700.000 solgt i kalenderåret 2014.

Læs også: Kæmpe boom i salg af wearables

Alle øjne rettet mod Apple-uret

Mens det kniber for Android Wear og Pebble at få det store gennembrud er analytikernes fokus vendt mod Apple, for det kommende Apple Watch spås en markant større succes.

I onsdags anslog investeringsfonden J.P Morgan at Apple vil sælge 26,3 millioner enheder inden udgangen af 2015 – til trods for en sen lancering i april. Hos underleverandører til Apple er forventningerne endnu større, i forsyningskæden regnes der med at Apple vil producere op mod 40 millioner smart-ure i det første år.

Selskaberne bag Android Wear-ure behøver dog ikke nødvendigvis at frygte Apple-uret. Apple Watch vil ikke være kompatibel med Android-telefoner, men vil kunne skubbe smart-ure ud af dens niche og brede idéen ud til den brede forbruger.

Se også: Se en rem der kan fordoble batteritiden på dit smartwatch

Emnet følges op

Efterfølgende kom der mere om sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 3/2/2015 gik redaktionen videre med en nyhedsartikel med fokus på IOS 8.2 klar i ny testudgave – Læs den her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..