Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sms giver adgang til toiletter i København

Sms giver adgang til toiletter i København

Tre offentlige toiletter i København er blevet udstyret med et specielt sms-betalingssystem.

Det er ikke længere nødvendigt at have mønter i lommen for at få adgang til et offentligt toilet i København.

De offentlige toiletter ved Gråbrødre Torv, Hans Knudsens Plads og Borgergade er således blevet udstyret med et nyt system, hvor sms-beskeder kan fungere som betaling. Det er dog stadig muligt at benytte møntindkast.

Prisen for toiletbesøget er fortsat to kroner, men ved sms-betaling skal man lægge den almindelige sms-afgift oveni.

Ifølge cphpost.dk er systemet den første af sin slags i Danmark. Forsøget med sms-servicen skal foreløbig køre i seks måneder - herefter vil en evaluering af projektet afgøre, om systemet skal installeres på andre af byens toiletter.

Kilde: www.cphpost.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies