Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   SMS i trafikken øger risikoen for uheld 23 gange

SMS i trafikken øger risikoen for uheld 23 gange

Risikoen for at køre galt er 23 gange højere, hvis man skriver sms-beskeder, end hvis man er hundrede procent koncentreret om trafikken.

Det er en ny, amerikansk undersøgelse fra Virginia Tech Transportation Institute, der kommer med de nye tal. Undersøgelsen bygger på observationer fra reel trafik og af chauffører, som tilsammen har kørt godt ni millioner kilometer.

Undersøgelsens resultat kommer lidt bag på Rådet for Større Færdselssikkerhed, der er overrasket over risikoen øges så markant.

Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed mener derfor, at man bør tage lovgivningen op til revision.

- "Undersøgelsen anbefaler, at det bør forbydes at sms's, og det bør derfor overvejes, om den danske lovgivning bør ændres, så det er klart strafbart at skrive en sms, mens man kører bil," siger Jesper Sølund.

Lovgivningen i Danmark skelner kun mellem, om man taler i håndholdt eller håndfri mobil. Så som det er idag, kan man reelt set skrive sms, imens telefonen er i holderen, og man undgår derfor at bryde loven.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies