Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   SMS-kode skal gøre netshopping i udlandet mere sikker

SMS-kode skal gøre netshopping i udlandet mere sikker

Danske netbanker vil gøre brug af en SMS-kode, der skal gøre handel i udenlandske netbutikker mere sikker.

Alle danske netbanker vil i samarbejde med Nets indføre en ny procedure, der skal gøre nethandel i udenlandske butikker mere sikker.

Det skal ske ved at indføre en SMS-kode, som skal indtastes, når det handles i udenlandske netbutikker med enten Visa eller MasterCard, skriver Politiken.

Tidligere har der også været en ekstra kode man skulle indtaste, hvis netbuktikken er tilmeldt Verified by Visa eller MasterCard SecureCode. Koden har været den samme fra gang til gang, men nu vil brugeren få tilsendt en ny kode, for hver transaktion på udenlandske netbutikker.

Ordningen træder i kraft fra 30. oktober og brugerne kan tilmelde sig i deres egen netbank, eller første gang de foretager et køb i en tilmeldt butik. Ved den første tilmelding skal brugeren anvende sit NemID.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies