SMS skal fange tyve

Politiet i Nordsjælland tager nu et noget utraditionelt middel i brug. SMS'er skal hjælpe med at fange indbrudstyve.

SMS skal fange tyve

Borgerne skal nu aktivt hjælpe med at fange indbrudstyve i Nordsjælland.

Politiet i området har netop taget et nyt våben i brug, og vil i fremtiden bruge SMS-kæder til at forebygge og finde frem til indbrudstyve.

Borgerne kan oplyse sit telefonnummer til politiet, og få tilsendt en SMS, hvis der er anmeldt indbrud i området.

Herefter kan borgeren melde tilbage til et direkte nummer, hvis vedkomne har set eller oplevet noget, der kan hjælpe med at finde frem til tyvene.

– “Jeg har et bestemt antal øjne at disponere over, men på denne måde kan vi meget hurtigt og meget effektivt få mange flere øjne til at se efter de mistænkte, som vi leder efter i situationen,” siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer, Nordsjællands Politi til Jyllands-Posten og fortsætter:

– “Bliver det en succes, forventer vi, at systemet kan udbredes til hele landet.”