SMS under kørsel skal koste klip i kortet

I fremtiden kommer det måske til at koste et klip i kørekortet og en større bøde, hvis betjener mobilen under bilkørsel.

SMS under kørsel skal koste klip i kortet

Fanges du med telefonen i hånden bag rattet koster det dig netop nu en bøde på 500 kroner, men det er ikke nok til danskerne holder fingrene væk fra mobiltelefonen i trafikken.

Derfor mener flere af de politiske partier også, ifølge en rundringning MetroXpress har foretaget, at sms-beskeder under kørsel bør straffes med et klip i kørekortet.

Til MetroXpress udtaler SF’s trafikordfører Anne Baastrup; “Jeg tænker, at det simpelthen må være en sjuskefejl fra justitsministerens side, at det ikke allerede giver et klip i kørekortet for at sms’e, mens man kører, og det må vi få ham (Lars Barfoed (K), red.) til at forholde sig til. Det er jo langt værre at sms’e end at tale i telefon.”

Ventres Karsten Nonbo fortæller til avisen, at han ikke vil afvise det kan blive nødvendigt at lave reglerne om, så det giver et klip i kørekortet.

I første omgang er bøden blevet sat op, så den i fremtiden bliver på 1.500 kroner. Men viser det sig ikke at give en mærkbar forbedring inden for et års tid, vil man tilføje klip i kørekortet, som en del af straffen.

Rådet for Sikker Trafik ønsker at få undersøgt, om politiet skal have ret til at undersøge om føreren af bilen har brugt mobiltelefonen på et tidspunkt hvor f.eks. en ulykke er opstået.

Læs også:
Billister SMS’er under kørsel