Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sms’er hjælper biblioteksgængere

Sms’er hjælper biblioteksgængere

Slip for dummebøderne når du afleverer de lånte biblioteksmaterialer for sent. I hovedstaden kan du nu få en e-mail eller en sms tre dage før sidste afleverings dato.

Slip for dummebøderne når du afleverer de lånte biblioteksmaterialer for sent. I hovedstaden kan du nu få en e-mail eller en sms 3 dage før sidste afleverings dato.
Slip for dummebøderne når du afleverer de lånte biblioteksmaterialer for sent. I hovedstaden kan du nu få en e-mail eller en sms 3 dage før sidste afleverings dato.

Hvis du altid får bøder af bibliotekerne, fordi du afleverer dine bøger en uge for sent, så er det nye tiltag fra bibliotekerne i København nok en stor hjælp for dig. De tilbyder simpelthen at sende en e-mail eller en sms direkte til din telefon, så du ikke glemmer at aflevere bogen eller cd’en.

Ifølge Anne Poulsen, som er områdeleder for logistikområdet på Københavns Hovedbibliotek, har denne service har kørt siden første juni i år og har allerede nu resulteret i en halvering af hjemkaldelserne.

I juni 2005 fik 10.271 lånere besked om, at de var for sent med afleveringen, mens kun 3.877 lånere fik samme besked indtil juni år. Det svarer til et fald på 62,3 %.

Hen over månerne fra juni til september, er tallet faldet yderligere. I september måned havde man reduceret antallet af breve med hele 70,7 %.

Gratis i hovedstanden

Det er indtil videre kun biblioteker i hovedstaden, som tilbyder denne service gratis. Biblioteker i Århus har også et elektronisk advarselssystem, men her koster det 2 kroner at modtage en advarselse-mail, og 2,50 at modtage en sms.

Systemet er ikke kun til hjælp for brugerne, som gerne vil undgå bøder. Det medvirker også, at der kommer større cirkulation i bøgerne, så flere får glæde af dem.

Advarselssystemet har nu kørt i fire måneder. I denne periode er der afsendt 769.163 elektroniske advarsler. Af alle disse advarsler er 85.984 modtaget som en sms på brugerens telefon. Så det er tydeligvis et populært tiltag.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies