Snapseed får stor opdatering: kan give superfotos

Den populære billedredigeringsapp kan nu få det allerbedste ud af din mobils kamera.

Snapseed får stor opdatering: kan give superfotos

Stadigt flere mobiltelefoner byder på den avancerede RAW-funktion, som giver dig mulighed for at få det allerbedste ud af dit mobilkamera.

RAW-filer svarer til et digital negativ, som indeholder langt flere informationer end de typike JPG-filer som en mobil tager fotos i. Det giver dig rig mulighed for at ændre væsentlige parametre som hvidbalance, billedstøj, skarphed og meget mere – efter at billedet er taget.

At behandle disse filer på telefonen er dog ikke helt uproblematisk, hvor løsningerne indtil videre enten har været dyre, komplicerede eller sløve.

Det gør Google om på, med deres gratis billedredigeringsapp Snapseed til Android, som fra version 2.1 vil kunne læse og efterbehandle de digitale superfotos. Det skriver Androidpolice.com.

Du kan hente Snapseed til Android her. Version 2.1 er ikke tilgængelig alle stedet endnu, men vil givetvis komme i det kommende dage eller uger. Ønsker at du at side-loade applikationen, kan denne hentes her.

Læs også: Populær foto-app Snapseed klar i version 2.0

Se om din mobil understøtter superfotos

Det er langt fra alle smartphones der kan optage i det avancerede RAW-format, men har du anskaffet dig en top-Android igennem det sidste år er der gode chancer for at din telefon understøtter funktionen:

Følgende Android-telefoner understøtter RAW-optagelser:

  • Google Nexus 5, 6, 5X, 6P
  • OnePlus One, 2
  • LG G4
  • HTC One M9, A9
  • Samsung Galaxy S6 Edge+, Note 5

Se også: De 5 bedste apps til dine fotos [TIP]