Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Snart får du reklamer i Facebooks Messenger-app

Snart får du reklamer i Facebooks Messenger-app

Snart skal du vænne dig til at modtage reklamer i Facebooks Messenger-app fra firmaer, du har haft kontakt med. Det viser et internt dokument fra Facebook.

Siden Facebook lancerede appen Messenger i 2011 til at sende tekstbeskeder, billeder og videoklip til venner og bekendte fra Facebook har der ikke været skyggen af en reklame.

Det kan dog meget snart ændre sig, hvis interne dokumenter fra Facebook fremskaffet af TechCrunch er til at tage for gode varer. Af dokumentet fremgår det, at virksomheder kan vise reklamer for dig, såfremt du først har taget kontakt til dem - og altså ikke den anden vej.

Læs også: Facebook Messenger får Snapchat-funktion

Et scenarie kunne være en webshop, hvor du som forbruger stiller dem et spørgsmål via Facebook eller Messenger på computeren eller mobilen. Efter du har fået svar på dit spørgsmål, har webshoppen ifølge dokumentet lov til at præsentere forskellige reklamer for dig. Disse kan du formentligt blive eksponeret for i tide og utide, indtil du vælger at slette tråden.

Virksomheder kan allerede sende forskellige beskeder med særligt indhold.
Virksomheder kan allerede sende forskellige beskeder med særligt indhold.

Indholdet af reklamerne kendes endnu ikke med sikkerhed, men kan ifølge TechCrunch være følgende:

  • Information til kunder om lyntilbud, gratis gaver eller reklamer
  • Annoncering af produktlanceringer og links til at købe produkter online
  • Videoer, GIF-animationer eller andet brandet indhold
  • Målrettede påmindelser om, at et produkt, som brugeren har overvejet at købe, nu er på lager eller er faldet i pris
Læs også: Facebook Messenger bliver en stor platform for apps

Dokumentet lærer også virksomheder, at de skal bede brugere om at rette henvendelse til dem og dermed oprette en tråd med virksomheden i stedet for den anden vej – altså netop for at de må sende dig reklamer.

Til sidst afslører dokumentet en ny URL-adresse, som virksomheder kan bruge til at sende dig reklamerne. Den hedder fb.com/msg/efterfulgt-af-reklamens-specifikke-del.

Med hele 800 mio. aktive brugere af Messenger, som hidtil har kunne nyde godt af ingen reklamer i appen, er det formentligt fornuftigt af Facebook at gå stille til værks med at implementere sådanne – men under alle omstændigheder vil sådan et tiltag næppe falde i god jord.

Det kan dog sagtens værre, at Facebook lykkes med at implementere dem, således at de ikke virker generende, men derimod relevante og nyttige. Det vil vise sig, når de - måske - bliver synlige for dig allerede fra april måned ifølge Android Authority.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies