Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sonofon: Mobilen stadig populær på Roskilde

Sonofon: Mobilen stadig populær på Roskilde

Ifølge tal fra Sonofon har årets festivalgæster brugt deres mobil rigtig meget.

 - "Årets festivalgæster har været flittige på mobilen: Mobiltrafikken pr. festivalgæst er steget i forhold til sidste år, og selvom der i år har været færre festivalgæster, er det samlede forbrug af sms'er steget. Når det gælder datatrafik, er forbruget nærmest eksploderet med 75 procent," udtaler Peter Berg, der er markedsdirektør hos Sonofon.

Sonofon kan se tilfredse tilbage på årets Roskilde Festival. Gæsterne sendte 2,7 millioner SMS'er, og brugte 40.000 megabyte til datatrafik - en imponerende stigning på 75 procent siden sidste år.

Stigningen viser, at mobilen har udviklet sig meget det seneste år, og at forbrugerne virkelig har taget flere features til sig.

 - "Den nye måde at inddrage mobilen i dette års Roskilde Festival har formentlig været med til at øge aktiviteten. I dag er mobilen et helt naturligt redskab, når man vil hente informationer, og derfor er interaktive tjenester i forbindelse med koncerter og festivaler i dag oplagt. Derfor vil vi også fremover se nye, kreative måder at bruge mobilen på festivalerne," afslutter Peter Berg.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies