Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sonofon: Vores 3G kører så småt

Sonofon: Vores 3G kører så småt

Kunder hos Sonofon begynder enkelte steder og opleve 3G-dækning. Sonofon bekræfter overfor Mobilsiden.dk, at der så smut er hul igennem.

Det nye mobilnetværk UMTS, i daglig tale 3G, er i fuld gang med at blive udbredt i Danmark. Seneste har Sonofon meldt sig på banen.

Udbygningen er i fuld gang i de fire største byer, og for kort tid siden, fortalte vi her på Mobilsiden.dk, at et testpanel er udvalgt til at afprøve 3G-nettet "in real life".

Til Mobilsiden.dk oplyser Sonofon, at testen går fuldt ud efter planen og at netværks-udbygningen kører fuldstændig "on time". På spørgsmålet om præcist hvornår nettet er klar til kunderne, bliver svarene mere tøvende og upræcise. "Tredje kvartal 2006", er stadig det bedste svar Sonofon vil komme med.

3G virker allerede lidt

Noget kunne tyde på at 3G hos Sonofon er tættere på end selskabet umiddelbart vil oplyse. Kunder med en 3G-telefon, kan allerede nu, enkelte steder opleve, at der i displayet kommer et 3G-symbol til syne.

På redaktionen har vi spottet dette symbol i både København og Odense. Men ikke konsekvent - og kun på enkelte master. De steder hvor vi har set "3G hullet", kan vi konstatere, at det virker og at data flyder virkelig hurtigt.

Vores oplevelser med 3G er bekræftet af Sonofon - men de ønsker ikke at udtale sig yderligere om det.

Det gamle net udbygges også

Er du kunde hos Sonofon kan du i den seneste tid have oplevet driftsforstyrrelser på din telefon. F.eks. i form af manglende dækning eller udfald under samtaler.

- "Forstyrrelserne skyldes at trafikken på vores netværk er øget markant - dels fordi vi oplever en meget høj tilgang af kunder og ikke mindst fordi hver kunde bruger telefonen mere. Det har betydet en større belastning på netværket - primært i områder med høj befolkningstæthed og særligt i tidsrum på dagen hvor trafikken er travlest", fortæller Sononfons kommunikationsdirektør Karin Skjødt Larsen.

Hun oplyser desuden at Sonofon hen over sommeren, udover udbygningen af 3G netværket, også har udbygget det såkaldte kernenet samt det nuværende gsm-net.

3G i Danmark generelt

Selskabet 3, som var først på markedet, har allerede en fornuftig dækning i en stor del af landet.

TDC er i luften i byerne København, Odense, Aalborg og Århus, mens Telia fortsat lader vente på sig. Telia har indtil videre valgt at satse på teknologien EDGE, der er en udbygning af det allerede eksisterende telenet (GSM).

Sonofon lover at være klar i de fire største byer inden tredje kvartal i år slutter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies