Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony åbner 3D blu-ray ballet

Sony åbner 3D blu-ray ballet

Sony kommer med deres to første 3D blu-ray afspillere i 2. kvartal i år.

Vi kan ligeså godt vænne os til det først som sidst. Dette år kommer til at handle om 3D.

Vi så det på CES i Las Vegas i januar, hvor alle større fabrikanter viste 3D, og nu kommer produkterne i handlen. Drypvis henover året.

Sony præsenterer allerede nu to kommende Blu-ray-afspillere; BDP-S470, som er 3D-ready og BDP-S570, som er fuldt optimeret til 3D.

Så du kan begynde at nyde blu-ray filmene i 3D efterhånden som de lanceres.

Afspillerne kan streame indhold fra nettet via Bravia Internet Video. Det kunne være indhold fra YouTube eller net-tv.

Gracenote gør det dels muligt at hente information om eksempelvis skuespillere fra Blu-ray filmen, og kan dels tilgå relaterede oplysninger til indhold fundet på BRAVIA Internet Video-kanaler.

S570 er også DLNA-kompatibel, hvilket betyder, at de nye Blu-ray-afspillere fra Sony kan “snakke” sammen med andre DLNA-kompatible enheder såsom telefoner, bærbare computere eller musikafspillere.

Man kan også koble en ekstern harddisk eller en USB-stick til de nye Blu-ray-afspillere ved at tilslutte USB-sticken i enhedernes front og dermed afspille de lagrede film, musiknumre eller billeder gennem tv’et eller hjemmebiografsystemet. Og som noget nyt for Sony understøttes også DivX HD og MKV.

Blu-ray afspillerne kan styres af en iPhone eller en iPod Touch ved hjælp af en applikation, som kan downloades gratis fra Apple Store.

BDP-S470 er tilgængelig fra april 2010. Vejledende udsalgspris 1.999,- kr. 

BDP-S570 er tilgængelig fra juni 2010. Vejledende udsalgspris 2.299,- kr.


Se flere detaljer om afspillerne her på recordere.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies